Cat-locked

Vi kalder det her for at være Cat-locked. Katten ligger på min mave og jeg kan derfor ikke foretage mig noget. En meget god ting for en lidt stresset sjæl.

Cat-locked på sofaen

Mit horoskop siger også “your tendancy to say yes to every invitation gives you a great exuse to blame your problems on other people. You and no one else is responsible for your own decisions”. Yes, føler mig ramt der.

Nye tider på gården

Den her post er lidt svær at skrive. Både sørgeligt og godt på samme tid. Den familie som vi bor sammen med skal flytte tilbage til byen. De har begge fået gode jobs i KBH og desuden muligheden for at købe et kolonihavehus. Vi er så glade for de fire år vi har haft sammen her. Tænk den gang vi flyttede ind, da alle vores venner fra København kom på besøg og hver weekend var en fest. Det føltes som om vi boede på en feriekoloni og alt det nye oplevede vi sammen. 

Så blev L gravid og snart startede en ny tid på gården, baby tid. Præcis et år efter L, blev jeg gravid og igen delte vi en ny fase i livet, at blive forældrer. Vores børn er vokset op som søskende og det har gjort at vi virkelig har følt os som en stor familie men nu skal vi altså snart gå hver til sit. De har været fantastiske at bo sammen med, de mest rummelige og positive mennesker. N og L fortjener virkelig den her chance og jeg glæder mig til at komme og besøge dem og hænge ud i deres nye lille hus.

Unboxing fra Impecta!

Nu bliver det endeligt lidt mere haveblog på bloggen. Jeg har givet mig selv en tidlig fødselsdagsgave fra Impecta!

Frø og et automatisk solcelledrevet vandningsanlæg efter stor inspiration fra super-have-influencern Sara Bäckmo. Sara lavede i juleferien en serie om hendes nye hus (!) og den nye have hun har skabt der (se videoerne her). Den nye have hun har etableret, kræver et minimum af vedligholdelse og jeg kan godt se at jeg har brug for noget lignede. Med barn og job og hus og hund og alt muligt så når jeg ikke at luge, gøde, vande, så og høste så meget som jeg gerne vil og derfor går mange af mine køkkenhaveprojekter mindre godt (lad os bare sige mindre godt…. ).

Den her maskine skal hjælpe mig med vandingen. Den kan selvfølelig ikke vande hele min kæmpe køkkenhave men jeg kan vælge at give de mest udsatte små planter eller nysåede bede, lidt ekstra vand. Når solen lyser så starter pumpen og jo mere sol jo mere vand bliver det pumpet. Glæder mig så meget til at prøve den og hvis den er god så er planen at købe nogen flere set og udbygge systemet.

Jeg har også købt frø. Både nogen gode gamle klassiker som dem her:

Og nogen nye sorter. Glæder mig meget til newzealandsk spinat, ananas kirsebær og musselsquash. 

Til minde af den syge høne

Her kommer en update på hønsholdet her hjemme. Det er sket noget forfærdeligt, min svigerfars hund har bit nakken af en af vores høns! Hunden er super velopdragen men det er en jagthund og den er jo vandt til at hente fasaner. Jeg ved ikke om det bare var tilfældigt men det var den for nyligt hjemvendte høne som blev bit. Hønen var faktisk ret stor og ente i en suppegryde, hvor den skulle simre i godt og vel 3 timer før den blev mør. Vi siger tak til hønen for de mange gode æg og for en varmende og lækker suppe. Må du have evigt grønne enge og en masse lækkert havre.

Jeg er gået all in på min identitet som hønefreak og købt en hønsestrik. Trøjen er strikket af en sød dame som lagde billeder op Facebook gruppen “Høns i haven”. Den er strikket i islandsk lopi garn som er super varmt. Så varmt at jeg slet ikke kunne have trøjen på på arbejde. Her hjemme i stormen passer den dog udmærket og hvad er det dejligt at købe et stykke tøj der ikke er lavet under dårlige forhold i en fabrik. 

Uden bil klarer man sig ikke på landet

Grunden til at jeg ikke har skrevet i lang tid er at vi har været uden bil, altså ikke helt uden, det ville aldrig gå, men vi har kun haft en bil. Min kæreste solgte vores ene bil, men den bil han skulle købe næste dag viste sig ikke være så god, så den kunne vi ikke købe i lige vel også blev det to uger af store logistiske udfordringer på hjemmefronten og ikke så meget tid eller overskud til blog.

OK at køre kæresten til arbejdet med den her udsigt fra vejen.

Det er faktisk en irriterende ting med at bo på landet som vi gør. Jeg bruger min bil hver gang jeg skal hente, handle, køre til toget, gå tur med min hund eller bade. Jeg savner at cykle og gå men landevejen udenfor os er ret smal og lille og i ligevel kører de fleste mellem 80 og 100 km i timen. Vi bruger også virkeligt mange penge på transport. Heldigvis er min bil en rigtig champ. Den er fra 2007 men fejler aldrig noget (tænk at jeg tør at skrive det her!) og i den her uge har vi pakket hele familien ind i bilen, kørt T på arbejde, afleveret R og gået en tur med Skipper også selv på job. Det bliver nogen lidt lange dage. 

Men nu har vi i hvertfald købt ny bil! Halleluja! Frihed! 

Ups et lille impulskøb…

Før vi flyttede i hus på landet havde jeg ikke været i et byggemarked i 10 år. Det var ikke noget man gjorde når man boede i en lille lejlighed og var uden bil. Jeg husker at jeg slæbte maling hjem fra røverkøb på bagagebægeret på cyklen. Nu er det nærmest hver weekend en tur til Silvan, Jem og Fix, foder butikken eller en anden stor butik. Den her weekend skulle jeg købe ukrudtsdug og hvad havde de fået i Jem og Fix om ikke sættekartofler! Er det ikke lidt tidligt i Januar? Jeg faldt selvfølelig for fristelsen og købte en pose solist.

Jeg tænker at sætte dem i sorte spande i drivehuset og hvis det bliver minusgrader så må jeg tage dem ind i huset. Nu skal de bare forspire. Kartofler er en meget god størrelse “frø” for en på to år.

Romanesco i januar

Lige som sidste år så er mine romanescokål først ved at sætte hoveder nu her.

I følge frøposen fra impecta skulle de høstes i september/oktober, men der var de ikke begyndt at lave hoveder endnu… Jeg forspirede og plantede ud efter instruktionen på frøposen men i lige vel har det taget næsten et halvt år længere før de er færdige.

Er det nogen på tråden der oplever det samme? Husk at ikke smide planter ud og rydde for meget op i haven, nogen planter kan overraske!

En høne vender hjem til reden

Nu har vi 8 høns igen. Vi havde givet tre til en ven men to af dem blev taget af ræven og når det kun var en tilbage så måtte den komme hjem igen.

Den hjemvendte sover i redekassen og ikke på pinden med de andre. Det ser ud til at den spiser og er ude om dagen men kammen er lidt bleg og den ser ikke helt rask ud.

Jeg prøver at give den lidt ekstra mad og holder øje med den. Måske kan den blive venner med den 7e høne der er lidt mobbet af de andre. De hakker ikke på hindanden men det er en der tit går for sig selv, måske får den en ven nu…

Hvad jeg kan lære af en på to

Jeg har tænkt meget over hvorfor jeg og mange med mig er deprimerende og har det skidt når vi samtidligt har det så ekstremt godt. Vi har jo alt man kan ønske. Så igår pointerede L fra kollektivet at min datter “hun elsker virkelig livet”. Hun elsker feks. at drikke vand. Når hun får et glas vand så drikker hun store mundfulde og hver gang hun synker kommer det er Ahhh! Mmmm! Jeg kender ikke nogen der kan nyde et glas vand som hende. Det er jo også noget af det lækreste, et glas friskt vand. Det er en skøn følelse at drikke slukke sin tørst og lille R formår virkelig at sætte pris på det. Hun elsker også mad. Her bliver det skovlet ind og hun kan sidde og hoppe og danse på stolen fordi at det smager så godt og hun er så glad. Hun går næsten aldrig men løber rundt med armene oppe i vejret. R er på opdagelse og hun ser og føler, hvor smuk vores verden er istedet for at bekymre sig over en kunde der ikke har svaret tilbage eller at prisen på træpiller nu igen er steget.

En af grunderne til at vi er så mange der ikke lige ser alle de her gode ting i livet tror jeg hænger sammen med at vi har så meget at tabe. Vi lever som konger men vi ved også at en skilsmisse, sygdom eller fyresedel kan få hele korthuset til at falde (måske ikke det hele). Vi er helt vildt priviligeret men ved også at vi skal holde os på måtten og være produktive dygtige borgere for at få lov til at beholde den her frihed og overflod. Selvfølelig skal man yde for at nyde og jeg har intet imod at betale skat og at arbejde, men det er et stort pres der ligger på børnefamilier og det føles forkert at stresse rundt for at nå at gå på arbejde, hente, lave mad og gå tur med hunden. Jeg har besluttet mig for at gå (endnu mere) ned i arbejdstid, selv om det bliver lidt hårdt økonomisk. Jeg håber at det vil give plads til at sidde og nyde et glas vand og dele min datters begeistring.